Seneste nyheder fra DA ses til højre...

RAB eller SA registeret

 

Pr 1. juli 2017 kan sygeplejersker og andre alternative behandlere med sundhedsautorisation, igen skrive ”RAB” på deres visitkort. RAB-loven er nemlig ændret, så at det nu er muligt at være "Registreret Alternativ Behandler", samtidig med at man har en autorisation.

I den nye udgave af loven står der bl.a:

"Loven finder anvendelse for registrerede alternative behandlere og for autoriserede sundhedspersoner, der tillige er registrerede alternative behandlere i medfør af lovens § 3. En registreret alternativ behandler kan både være en person uden sundhedsfaglig autorisation og en person med en sundhedsfaglig autorisation." (redaktørens kursivering).

Dvs at en alternativ behandler, der også er autoriseret sundhedsperson ni kan beholde sin autorisation.

 

 

Sundhedspersonale bør kunne tilbyde alternativ behandling

 

Nordmændene vil gerne kombinere konventionel og alternativ behandling, og det kan ske både indenfor og udenfor sundhedsvæsenets regi, siger data fra aktuel undersøgelse.

Mere end hver anden nordmand vil normalt kun vælge lægen, hvis de er syge. Men godt 30 procent vil overveje både lægen og den alternative behandler, afhængigt af situationen og af det konkrete sundhedsproblem.

Det fremgår af det norske ”Helsepolitiske barometer 2017”, som blev præsenteret i Oslo i mandags. I barometret tager store sundhedsaktører i Norge pulsen på folks holdninger, og undersøgelsen er gennemført via TNS Gallups panel i januar 2017.

Det etablerede sundhedsvæsen er således stadig det primære valg, når det gælder selve behandlingen. Men det er ikke tilfældet, når det gælder informationer om sygdom og sundhed: Ifølge Gallup er de vigtigste informationskilder vedr. enkle sundhedsråd (fx forkølelse) følgende:

  • Internettet (47%)
  • Apoteket (21%)
  • Lægen (18%)

Gerne i sundhedsvæsenet

To ud af tre nordmænd ser gerne, at autoriseret sundhedspersonale giver alternativ behandling. De kan være både indenfor og udenfor sundhedsvæsenet, mener 30 %, mens 31 % synes det skal foregå i sundhedsvæsenets regi. Kun seks procent mener, at den alternative behandling bør foregå uden for sundhedsvæsenet, og hver femte nordmand synes overhovedet ikke, at sundhedspersonalet skal give alternativ behandling.

I Norge ser man også gerne, at der bliver stillet større krav til uddannelserne af alternative behandlere. Seks ud af ti mener nemlig, at de alternative behandlere bør have en grundlæggende sundhedsfaglig viden, hvis de skal kunne optages i det norske register for udøvere af alternativ behandling.

Dette er heller ikke et lovkrav i Danmark, men nordmændene kunne i givet fald skele lidt til de danske zoneterapeuters uddannelseskrav. De skal nemlig udover lovens krav have minimum 300 timers uddannelse i anatomi, fysiologi og patologi, og generelt kræver lovgivningen i øvrigt, at uddannelsen omfatter ”basal sundhedslovgivning (herunder autorisationslovenes bestemmelser om forbeholdt virksomhed og lægelovens øvrige kvaksalveribestemmelser)”.

 

Tak til medlemmer, undervisere og udstillere for endnu et dejligt seminar - i Middelfart

 

Debat på Borgen

Danske Akupunktører deltog i debat på Borgen den 10.02.16, arrangeret af Alternativet, om Komplementær behandling i sundhedsvæsnet - perspektiver og udfordringer. Der var mange synspunkter som blev luftet af talerne. Du kan læse et hurtigt resume af arrangementet her, men som opfølgning kommer der en artikel med forslag og ideer til hvordan vi kan beværge os mod integrering.