The Lantern har givet Nigel lov til at dele sin fine artikel med os

Nigel skriver på Facebook under Akupunkter: 'Der er flere, som har spurgte, om de kan læse artiklen "Empty Heart, Empty Mind, som er en filosofisk betragtning af behandlerens rolle. Artiklen er trykt i The Lantern, men de har ikke fået lavet en aktiv link til den endnu. Jeg har dog fået tilladelse til at give folk artiklen, såfremt at der oplyses at artiklen er fra "The Lantern Vol 13:1, 2016".'

Du kan downloade artikler her

Du kan desuden oprette abonnement her: http://www.thelantern.com.au/

Alternativ behandling på sygehusene juni 2017

”Det er helt fint med os”

 

Fem danske sygehuse vil for alvor bygge bro til komplementær og alternativ behandling. Det betyder, at du nu kan få en fordomsfri snak med lægen eller sygeplejersken om de alternative behandlinger, du bruger uden for sygehuset.Læs resten 

Patienterne oplever mere end effekt

 

”Danske kræftpatienters erfaringer med alternativ behandling” er titlen på en dansk bacheloropgave med undertitlen ”Kan patienterfaringer udfordre biomedicinske målinger af behandlingseffekter?” Med udgangspunkt i kræftpatienters erfaringer sætter forfatteren fokus på en central varm kartoffel: Hvad vil det sige, at noget virker?

Spørgsmålet er stillet en million gange: Virker denne her alternative behandling eller gør den ikke? For at finde svaret, kan man enten lade forskerne undersøge effekten – eller registrere patienternes erfaringer. Man får ofte to forskellige resultater.

I en dansk bacheloropgave har forfatteren, Maria Malene Vogelius, dykket dybere ned i dette problem ved at se på kræftpatienters brug af alternativ behandling. Hun skriver bl.a: ”På baggrund af diskussionen kan det således overordnet set konkluderes, at der blandt patienter, forskere og behandlere hersker vidt forskellige kausalitets- og virkningsforståelser.” 

Det betyder på almindeligt dansk, at førnævnte spørgsmål opfattes på vidt forskellige måder, alt efter hvem der besvarer det. Forskerne taler som regel om en konkret effekt: Man giver patienterne en bestemt behandling, og derpå måler man hvordan deres tilstand er efter behandlingen – altså årsag/virkning, en såkaldt ”lineær kausalitet”. Patienterne derimod beretter om hvordan de oplever deres eget liv efter de er begyndt med behandlingen – om de har fået det bedre, fysisk og psykisk.

Uanset hvordan man anskuer det, er det vigtigste naturligvis patienterne. Forfatteren vælger derfor at præsentere begrebet ”virken” i stedet for ”effekt”. Går man nemlig bort fra kun at se på en årsag og en virkning, skaber man plads til at rumme alt det, patienterne fortæller. I undersøgelsen står der:

”Således er der tale om oplevede ”virkninger”, der ikke begrænser sig til behandling af sygdommen, men som også omfatter andre positive ændringer i patienternes hverdag”.Analysen peger også på, at patienternes egen indsats har central betydning i behandlingsforløbet, og at den alternative behandling har igangsat en proces hos patienterne, der endnu ikke er afsluttet.

En bredere forståelse

I en kvalitativ undersøgelse (hvor man får svar på nogle spørgsmål og ikke sigter mod statistiske (kvantitative) målinger, bruger man ofte en bredere forståelse af behandlingsbegrebet, der foruden selve den konkrete behandling omfatter forholdet til behandleren samt patientens egen indsats.

Dette betyder, at selve behandlingsforståelsen er afgørende for, om det giver mening at tale om lineær kausalitet, altså at A er årsag til B.

Forfatteren påpeger også, at patienternes egen forståelse af behandlingen blandt andet omfatter relationen til behandleren, kropslige erfaringer, spiritualitet og egenomsorg.

Materialet i undersøgelsen (dvs. bl.a. patienternes udsagn) stammer fra et internationalt Register for Exceptionelle Sygdomsforløb (RESF), som drives af NAFKAM, det norske statslige forskningscenter for alternativ behandling. (Har man selv oplevet et usædvanligt sygdomsforløb, kan man i øvrigt bidrage anonymt til undersøgelsen via linket her).

Hvis du vil læse Maria Malene Vogelius’ undersøgelse, skal du skrive til hende på ktw346@alumni.ku.dk. Den er nemlig ikke tilgængelig på nettet endnu.

I maj 2017 fik Maria mulighed for at præsentere sit arbejde via en “poster session” på en konference i Berlin.

 

 

Sundhedspersonale bør kunne tilbyde alternativ behandling

 

Nordmændene vil gerne kombinere konventionel og alternativ behandling, og det kan ske både indenfor og udenfor sundhedsvæsenets regi, siger data fra aktuel undersøgelse.

Mere end hver anden nordmand vil normalt kun vælge lægen, hvis de er syge. Men godt 30 procent vil overveje både lægen og den alternative behandler, afhængigt af situationen og af det konkrete sundhedsproblem.

Det fremgår af det norske ”Helsepolitiske barometer 2017”, som blev præsenteret i Oslo i mandags. I barometret tager store sundhedsaktører i Norge pulsen på folks holdninger, og undersøgelsen er gennemført via TNS Gallups panel i januar 2017.

Det etablerede sundhedsvæsen er således stadig det primære valg, når det gælder selve behandlingen. Men det er ikke tilfældet, når det gælder informationer om sygdom og sundhed: Ifølge Gallup er de vigtigste informationskilder vedr. enkle sundhedsråd (fx forkølelse) følgende:

  • Internettet (47%)
  • Apoteket (21%)
  • Lægen (18%)

Gerne i sundhedsvæsenet

To ud af tre nordmænd ser gerne, at autoriseret sundhedspersonale giver alternativ behandling. De kan være både indenfor og udenfor sundhedsvæsenet, mener 30 %, mens 31 % synes det skal foregå i sundhedsvæsenets regi. Kun seks procent mener, at den alternative behandling bør foregå uden for sundhedsvæsenet, og hver femte nordmand synes overhovedet ikke, at sundhedspersonalet skal give alternativ behandling.

I Norge ser man også gerne, at der bliver stillet større krav til uddannelserne af alternative behandlere. Seks ud af ti mener nemlig, at de alternative behandlere bør have en grundlæggende sundhedsfaglig viden, hvis de skal kunne optages i det norske register for udøvere af alternativ behandling.

Dette er heller ikke et lovkrav i Danmark, men nordmændene kunne i givet fald skele lidt til de danske zoneterapeuters uddannelseskrav. De skal nemlig udover lovens krav have minimum 300 timers uddannelse i anatomi, fysiologi og patologi, og generelt kræver lovgivningen i øvrigt, at uddannelsen omfatter ”basal sundhedslovgivning (herunder autorisationslovenes bestemmelser om forbeholdt virksomhed og lægelovens øvrige kvaksalveribestemmelser)”.

 

Tak til medlemmer, undervisere og udstillere for endnu et dejligt seminar - i Middelfart

 

Debat på Borgen

Danske Akupunktører deltog i debat på Borgen den 10.02.16, arrangeret af Alternativet, om Komplementær behandling i sundhedsvæsnet - perspektiver og udfordringer. Der var mange synspunkter som blev luftet af talerne. Du kan læse et hurtigt resume af arrangementet her, men som opfølgning kommer der en artikel med forslag og ideer til hvordan vi kan beværge os mod integrering.